Hvalpe / Når du køber hvalp
Når du køber hvalp hos mig:
 
Jeg har lagt mange tanker bag når jeg laver et kuld. Jeg laver ikke et kuld jeg ikke selv enten beholder en hvalp fra, eller ihvertfald meget gerne ville
 
Før du bliver skrevet op til en hvalp, har vi som min. en samtale om forventninger, både fra din side men også fra min.
 
Når hvalpene er født, vil du blive kontaktet, for at få information, om der er en hvalp af ønsket køn til dig.
 
Når hvalpene er et sted mellem 2-3 uger, vil der blive åbnet for besøg, og du er velkommen, lige så ofte du har lyst
 
Hvalpene vil få 2-3 gange ormekur inden de er 8  uger
 
Hvalpene bliver vaccineret, chippet og sundhedsundersøgt, når de er ca 7 uger
 
Hvalpene bliver hvalpetestet og fordelt når de er lige godt 7 uger
 
Hvalpene bliver leveret med DKK stambog, avlet efter DKK og DRK' s avlsanbefalinger
 
Jeg har gennemgået DKK' s opdrætteruddannelse, så stambogen får også dette stempel
  
Disse forventninger har jeg til mine hvalpekøbere:
 
Jeg avler golden retriever af jagt/brugslinier, så dette skal man gøre sig klart, inden man anskaffer sig en hund, med et drive, der har brug for aktivering
 
 
Jeg sælger ikke hvalp som lejlighedshund, medmindre der er elevator, da jeg desværre har dårlige erfaringer med for tidlig og for mange gange op og ned af trapperne.
 
Jeg forventer at hvalpen bliver bedst muligt forsikret i det første leveår, jeg anbefaler Agria, for de dækker væsentlig bedre end andre forsikringsselskaber. Jeg bruger selv Agria, og har avlsforsikring på mine tæver.

Jeres hvalp skal HD/AD fotograferes, og dette bliver skrevet ind i købskontrakten. Fotograferingen skal foregå mellem 12-18 mdr. Jeg vil tilbyde en kollektiv fotografering, hvor der ville kunne tilmeldes til en fordelagtig pris
 
Jeg forventer at hunden bliver trænet, om det er jagt eller anden hundesport, er ikke afgørende, men jeg sælger ikke hunde, som slet ikke kommer til at se en træningsplads
 
Jeg forventer, at sker der noget i dit liv, så hunden skal omplaceres, at du kontakter mig, og jeg vil tilbyde hjælp, til at finde et nyt hjem til den
 
Sådan er hverdagen de første 8 uger
 
Hvalpene bliver født i min stue, og der bor de alle 8 uger
Når de er store og stærke nok, ca omkring 4 ugers alderen, begynder de at komme udenfor, alt efter vind og vejr, og de er udenfor, i på min tilstødende terrasse, så meget vejret tillader det om dagen, men kommer altid ind og sover om aftenen/natten.
 
Når de er ca 3 uger, begynder de at få opblødt foder, og inden de rejser er de gået over på alm tørfoder
 
De vil blive udsat for alle alm. dagligdags lyde, og de vil også ha været ude og køre bil inden de flytter hjemmefra